Forblev i Grønland trods trusler
Ulla og John Østergaard har været dybt involveret i mission i 25 år og er stadig i Grønland trods chikaner og mordtrusler.
Det er her i august 25 år siden, Ulla og John Østergaard rejste til Nuuk i Grønland for at være missionærer, udsendt af Apostolsk Kirke i Odense og de er der stadig.
Tidligere var det almindeligt, at missionærer var ude på missionsfeltet i mange år – for mange var det en livsgerning. I vor tid hører vi meget mere om kortids-missionærer. Men den kategori hører Ulla og John ikke til.
Ulla, der er sygeplejerske, og John, der er lærer, rejste til Nuuk sammen med deres to små piger, Mette (5 år) og Lene (3 år). De rejste op for at bygge videre på et missionsarbejde, der havde været i gang siden 50erne.
Her havde man meget haft fokus på at lave arbejde med børn og juniorer gennem klubarbejde ol. Menigheden var ikke særlig stor på det tidspunkt kunne måske tælles på én hånd.
I missionshuset arbejder man ydermere med Noa-forlaget, der har til formål at skaffe kristen litteratur på grønlandsk til alle frikirkestederne i Grønland.
John arbejdede de første år både fuld tid i missionshuset og som skolelærer, mens Ulla gik hjemme. Og det var i den periode, jeg mødte Ulla og John første gang, nemlig ved en missionærkonference i Nuuk i 1991.
De fik endnu en datter, Hanne (1989), tog hjem i 1990, bl.a. fordi de havde modtaget mange trusler. Herunder trusler om at blive skudt. De oplevede folk, der ødelagde hoveddøren, chikane mm.
Alligevel var John tilbage til missionærkonferencen i Nuuk for at lede den i 1991, og samme år besluttede de, at de skulle af sted igen. Gud kaldte ved 2-3 anledninger og ved et sommerstævne meget konkret igennem profetiske ord. Lovede at sende mennesker til at hjælpe, og i 1992 var de tilbage i Nuuk.
Da de kom tilbage, arbejdede John kun i missionshuset og Ulla på Sana, Dronning Ingrids Hospital. Siden da har de trofast arbejdet på at bygge og rejse menighed lokalt, men også været med til at støtte arbejde i andre menigheder langs kysten. Arbejdet har udviklet sig meget, og der er i dag en stor og levedygtig frikirkemenighed i Nuuk og i flere andre byer i Grønland.
Den årlige missionærkonference har ændret karakter og blev til et egentligt stævne for frikirkemenighederne i Grønland. Stævnet afløste efterhånden de årlige landslejre. Vi fik dannet den grønlandske frikirke, Inuunerup Nutaap Oqaluffia (Det nye Livs Kirke) – i daglig tale INO – og John har siden starten været frikirkens sekretær og bindeled.
I nogle år havde vi også en rejsende bibelskole. Vi har haft mange kurser med et canadisk ægtepar omkring hjælp til misbrugere (alkohol og hash), til omsorgssvigtede og til seksuelt misbrugte. En stor og omsiggribende kursusvirksomhed har det været.
John har ligeledes stået i spidsen for ombygningen og udbygningen af Missionshuset i Nuuk og nu i de seneste år for etableringen af kristne lokalradioer, først i Nuuk og senere i flere andre byer i Grønland. Frikirkelivet er i vækst i Grønland, og Ulla og John Østergaard har sammen med flere andre været en vigtig drivkraft i den udvikling.
